Slovenien 2022
Hej og velkommen til!
I august 2022 var min kæreste og jeg to dejlige uger i Slovenien. Dette opslag handlede om alt hvad vi lavede på turen. Hvis du vil have en gennemgang af alt det praktiske, samt gode råd, så kan du i stedet læse min Guide til Slovenien (kan findes via dette link).
Ljubljana:
Turen begyndte i Sloveniens hovedstad, Ljubljana. Lufthavnen ligger ca. en halv time fra byen og det nemmeste er helt klart en taxi. Vi troede, at vi var rigtig smart at dele en taxa med et andet dansk par vi havde mødt i lufthavnen – fordi så skulle vi jo kun betale halvdelen, right? Yeah, det viste sig så, at taxachaufføren gav os en helt ekstrem høj pris – men så har man også lært det. Det var heldigvis en unik oplevelse på turen, da alle generelt var meget søde og imødekommende.
Vi brugte to overnatninger i Ljubljana og det var helt fint. Byen er virkelig ikke særligt stor og de fleste attraktioner kan ses på et par timers gåtur langs floden. De fleste ”must see”-lister til Ljubljana nævner en række af broer, pladser og et stort marked – hvilket alle ligger langs floden og kan ses på en dag. Jeg tror ikke helt, at jeg havde forstået, hvor lille byen var før vi var der – især ikke når man er vant til at besøge byer som Berlin, London og Lissabon. Men selvom at byen ikke er så stor, så er den virkelig hyggelig. Området omkring floden var fyldt med restauranter, mennesker og sommerstemning og vi fik gik frem og tilbage flere gange. Vi var også en tur forbi Tivoli-parken, som var ret fin, men der var ikke så vildt meget at se.
Den eneste aktivitet vi betalte for, var Ljubljana slot som jeg bestemt syntes var et besøg værd. Det er også et museum, men udsigten deroppe fra er virkelig køn, så selv hvis man ikke er den store fan af museer, så burde man tage derop. Det meste af Ljubljana er ret fladt, men slottet er ikke til at misse, da det ligger på en høj klippekant. Der er to veje derop – enten går man eller så tager man kabelbanen. Vi valgte at gå op, og så tage kabelbanen ned, hvilket var en fin måde at se begge dele på. Hvis man kan lide at gå, kan man forlænge turen i skoven bagved slottet, men det havde vi desværre ikke tid til.
Efter at vi havde set slottet, så var det blevet tid til at vende næsen mod lufthavnen, da vi skulle ud og hente vores lejebil. Vi valgte her at tage bussen i stedet for en taxa, da det bare var meget billigere (man kan finde ruterne her). Det var egentligt okay at finde den rigtige bus, men chaufføren talte ikke et ord engelsk og han kørte også en helt anden rute end, hvad der var planlagt, men vi kom dog helskindet til lufthavnen.
Piran:
Efter at vi havde hentet vores lejebil (en skøn lille Polo med automatgear), så satte vi kursen mod havet og den lille havneby Piran. Slovenien er super nem at køre i og det var motorvej det meste af turen. Landet er også ret lille og det tog kun ca. 1,5 time at køre på tværs af halvdelen af Slovenien (dog i den del uden bjerge). Vi boede teknisk set ikke i selve Piran by, da den er meget lille og man må ikke køre i bil der, men en smule uden for byen. Dog er området så lille, at det kun tog ca. 10 min at gå ned til byen fra vores B&B. Vi havde to nætter i Piran og det var helt fint. Vi blev dog lidt overrasket over, at der var en helligdag mens vi var der – så alle supermarkeder havde lukket og der var SÅ mange mennesker alle steder.
Piran er en af de byer, hvor man mest af alt bare skal vade lidt rundt og så skal man nok få set det meste. Byen er placeret meget tæt på den italienske grænse (og har også en gang hørt under Venedig), så man føler næsten at man har forladt Slovenien. Men et par must see i Piran er de gamle middelalderruiner rundt om byen (især pga. udsigten), kirken og kirketårnet, samt solnedgangen ude ved enden af molen. Hvis du spiser fisk og skaldyr, så tror jeg også, at Piran har meget god mad at byde på. Jeg er dog vegetar, så jeg fik mest pizza mens vi var der, da der ikke var særligt mange veggie muligheder.
Der er også rig mulighed for at hoppe en tur i vandet. Slovenien har kun omkring 47 km kystlinje, så det er en af de få steder i landet, hvor du kan hoppe i havet. Man skal dog ikke forvente store sandstrande, da kystlinjen er meget klippet. Da vi forlod Piran, så stoppede vi ved Strunjan som er et ”strandområde” – der var ikke rigtig noget sand, men rigtig mange sten. Det er måske værd at tage badeskoene med. Hvis I tager en tur forbi Strunjan, så tag tidligt afsted, da parkeringspladsen fylder hurtigt op.
Bovec:
Efter Piran ændrede vi kurs væk fra vandet og kørte mod Soča-dalen, der ligger i Triglav nationalpark. Området er i de Julianske Alper og er især kendt for smukke bjerge og den ufattelig blå flod Soča. Her startede vi i byen Bovec, hvilket helt klart var en af turens højdepunkter for mig. Byen mindede mig lidt om Queenstown i New Zealand, da det er en lille by, men med rigtig meget adventure. Her er der gode muligheder for at kajakke, river rafte, canyoing, vandring, cykling, faldskærmsudspring og alt der ind i mellem. Det betyder dog også, at byen er ret turistet, så det er ikke her du finder de helt store kulturelle oplevelser – men vi var der også mest for naturen!
Vores første store aktivitet var Canoying, hvilker vi havde bestilt igennem firmaet Soča Splash. Jeg er normalt okay glad for adventure ting, men det har var lige i overkanten for os. Jeg synes ikke, at guiden var særlig god og jeg følte ikke, at der var styr på sikkerheden. Jeg følte flere gange, at jeg var ved at drukne og min kæreste forstuvede sin finger. Men hvis man elsker vand, så er der mange muligheder for canoying i området. Vi var helt døde efter, da man vælter rundt i vand i ca. 3 timer, så vi var meget glade for at vi boede et sted med køkken, så vi ikke skulle ud og finde en restaurant.
Dagen efter havde vi dog booket endnu en vand aktivitet: river rafting. Efter vores lille fiasko med canoying, så havde jeg faktisk forsøgt at ombooke turen til kajak i stedet for. Men receptionisten hos Soča Splash fik mig overbevist om at river raftning ville være fint fordi, der ikke var så meget gang i floden. Det viste sig heldigvis, at hun havde ret – det var en skøn og meget begyndervenlig tur. Soča-floden er utrolig smuk, så det var en meget fed måde at se den på. Helt turkisblåt vand og store hvide klipper og sten. Hvis man ikke er til raftning, så vil jeg stadig forslå en kajaktur.
Vores sidste store aktivitet på turen var en længere dagsvandture i området. Vi havde været en tur forbi turistkontoret i byen og de forslog en tur forbi to store vandfald - Virje- og Boka-vandfaldene. Det var en skøn, men lang tur (omkring 20 km) og jeg fik ikke helt drukket nok, så endte med at blive dårlig på vejen, hvilket ikke var helt optimalt. Men efter en sodavand på en café, så var der fint gang i mig igen. Området byder virkelig på meget vandring og i mange forskellige sværhedsgrader, så det er helt klart den aktivitet jeg vil forslå mest.
Tolmin:
Tolmin minder lidt om Bovec, men bare ikke så højt op i bjergene og lidt mere stille. Vi så faktisk ikke så meget byen de dage vi var der. Vores lejlighed lå et 5 minutter væk i bil, men vejen indtil byen var ikke særlig gå-venlig og vi gad egentligt ikke rigtig køre der ind. Tolmin er helt sikkert et dejligt område med mange skønne ting at se, men vi var begge ved at mærke rejsetrætheden, så det blev ikke til så meget. Dagen vi ankom, brugte vi mest på at købe ind, hygge og lave mad, da vi havde river raftet i Bovec om formiddagen, så vi var begge meget trætte.
Tolmins store trækplaster for os var dog Tolmin Gorges. Det er et naturområde som man hører om i alle must-see-listerne, så det skulle vi helt klart også. Vi tog tidligt afsted, da vi var blevet advaret om mange mennesker og endte faktiske med at være de aller første. Vi betalte også hele 10€ i timen for parkering, så det var lidt træls (man kan parkere billigere lidt længere fremme, men vi var lidt i tvivl om shuttlebusserne om morgen). Stedet var faktisk rigtig flot – men det var bare ikke flottere end alle de andre steder vi allerede havde set gratis. Det her kostede så bare 13€ per næse + parkering + at det var meget turistet. Der var dertil hamrende glat og jeg faldt og slog min rumpe en del. Efter vi havde set Tolmin Gorges, så kørte vi til Kozjak-vandfaldet i nærheden af Kobarid (se mere om det i min guide til Slovenien) – og det viste sig at være meget federe end Tolmin Gorges. Vi parkerede lidt væk, så det krævede en lille gåtur derhen over en helt blå flod, smukke udsigtspunkter og små broer. Her var det dog også ret glat, da det var begyndt at regne helt vildt. Vi havde planer om at spise frokost på turen, men den endte med at blive spist i bilen, da det bare stod ned i stænger. På grund af vejret valgte vi at køre hjem efter vores Kozjak og brugte resten af dagen på at slappe af, hvilket bestemt var nødvendigt.
Bled/ Bled-søen:
Vores sidste, og længste, stop på turen var Bled – eller Bled-søen som det mest er kaldt, da folk kommer for at se søen. Jeg vil tro, at det er en af de mest fotograferede steder i Slovenien og det kan jeg bestemt godt forstå. Det er en af de steder, der ser lige så vildt ud i virkeligheden som det gør på billeder. Det er dog meget turistet, da byen kun ligger en time i bil eller bus væk fra Ljubljana, så det skal man lige være klar på.
Vi kørte via Vršič-passet til Bled, hvilket jeg bestemt vil forslå. Det var faktisk en omvej for os, men vi valget passet fordi jeg havde hørt, at det omgivelserne skulle være utrolig smukke – hvilket også var rigtigt. Jeg havde lidt travlt med at køre (det var min første gang i bjerge), men vi stoppede et par gange. Vores længste stop var i ved Jasna-søerne, der ligger efter passet. Jeg vil lade billederne tale for sig selv – det er virkelig også et stop værd.
I Bled er der muligheder for alle typer af aktiviteter til alle aldersgruppe. Vi spillede minigolf (på de længste minigolfbaner jeg nogensinde har set), SUP’ede på søen og sejlede ud til lille ø midt i søen med robåd. Det er virkelig populært med de små robåde, men det var faktisk meget hårdere end vi havde forventet. Jeg forsøgte også at få taget nogle gode Instagrambilleder med kirken i baggrunden, men båden blev ved med at dreje, så det gik ikke så godt.. Såå ja, min kæreste og jeg bliver ikke lige sømænd foreløbigt. Man kan også gå hele vejen rundt om søen på en 1,5 time-ish (så er der tid til billeder osv.), men man er halvt ved at blive kørt ned af cyklisterne meget af turen. Et must i byen er Bled-slottet, der ligger placeret på en kæmpe skrænt med udsigt til søen – så selv, hvis man ikke er så interesseret i slottet i sig selv, så tag derop for udsigten. Vores sidste aktivitet på turen var en tur til den nærliggende sø, Bohinje. Jeg var syg den dag, så vi hyggede mest bare ved vandkanten og spillede kort, men der er vist mange flotte vandreruter i området, så tjek gerne det ud. Men søen er meget anderledes end Bled og en helt del mere afslappet, så vi var glade for turen derhen.
I Bled har du en helt del muligheder for at spise ude, da området er ret turistet. Vi fik bl.a. noget skønt thaimad på Arroi og en fantastisk pizza på Rustika – vi måtte dog stå i kø for et bord på Rustika og det er generelt en god idé at bestille bord, hvis man kommer i højsæsonen.
Vores tur sluttede den 25. august, hvor vi kørte fra Bled til Ljubljana Lufthavn. Bled er et virkelig godt sted at slutte, da byen ligger kun ca. 30 minutter i bil fra lufthavnen. Derudover havde vi to fly med Swiss Airlines og et enkelt tog fra CPH til Odense før vi var hjemme igen.
Mange tak fordi du læste med!
