En mærkelig smuttur til Atlanta, Georgia (USA)

Tilbage i midt 00’erne var jeg et par gange i USA med min familie. Jeg var ikke særligt gammel dengang, men jeg husker at være dybt fascineret af landet, så der har aldrig været nogen tvivl om, at jeg skulle tilbage igen. Planen har dog altid været, at det skulle være den helt store tur igennem Washington og Oregon og fyldt med vandreture – så at jeg lige pludselig stod i Atlanta med en flok halvfremmede medstuderende havde jeg nok ikke lige set komme, hvis du havde spurgt mig for et år siden. Jeg havde fået den fantastiske mulighed at repræsentere Syddansk Universitet (SDU) til Emory Morningside Global Health Case Competition i Atlanta i marts 2024 (hvis du er nysgerrig, så kan du læse mere om det her: https://globalhealth.emory.edu/students/case-competitions/index.html). Den mulighed fik jeg sammen med fem andre skønne studerende fra SDU, som jeg nærmest ikke havde mødt før vi tog af sted (vi endte dog med at blive rigtig gode venner!). Selve konkurrencen var fra d. 14/3-23/3, men vi var i Atlanta fra d. 19/3-24/3 – så seks dage i alt, hvor to af dem var rejsedage. Jeg føler mig derfor på ingen måder kvalificeret til at skrive en omfattende guide til byen, så her kommer i stedet en lige gennemgang af min smuttur til Atlanta, Georgia.

Lidt baggrundsinformation om Atlanta, Georgia

Atlanta er hovedstaden i den sydøstlige stat Georgia i USA. Der bor ca. en halv million i byens centrum, men over seks millioner, hvis vi tæller forstæderne med, hvilket giver mening i USA, hvor altid breder sig ud over landskabet. Byen er et godt mix af højhuse og natur, da den byder på både forretningsdistrikt og USA's mest kompakte urbane skovområde. Byen er hovedsæde for CNN og Coca-Cola, og den har en lang historie med sorte, raceadskillelse og den Amerikanske Borgerkrig. Det er bl.a. Martin Luther Kings fødeby (jeg nåede desværre ikke at se nogle af museerne, der handler om ham, men det burde man helt sikkert!).

Jeg var afsted i midten af marts, og her var det dejligt varmt forårsvejr, men som i Danmark, så skal man forvente ustabilt vejr, og vi oplevede da også en dag med ren regn. Ellers var det mellem 12-25 grader. Atlanta er normalt seks timer bagud ift. Danmark, men USA skifter sommer- og vintertid på andre tidspunkter end DK, så det skal man lige være opmærksom på. Da jeg var der, var der kun fem timers forskel pga. dette. Transport: Hartsfield-Jackson Atlanta International Airport ligger her, og det er verdens travleste lufthavn, så der er ingen problemer at komme til byen. Selv fløj jeg med Delta og KLM fra København med en mellemlanding i Amsterdam. Turen tog kun 10 timer + ventetid og kostede mig 3800 kr. for en returbillet i marts, så det er bestemt overkommeligt. Flyver du med KLM (eller en af deres partnere som fx Delta), så er der en gratis carry-on med, og jeg købte derfor ikke bagage. Skal du uden for Atlanta, så er det nok værd at leje en bil, da USA er meget bilcentreret, men skal du bare rundt i selve byen, så er der noget offentlig transport, men vi brugte mest Uber, da vi var seks personer. Det tager ikke mange minutter at downloade Uber-appen, og den er super nem at bruge. Foretrækker du gåben, så er Downtown og Midtown rimelig gåvenlig, men så snart du kommer længere ud af byen, så er det meget tydeligt, at byen er designet til biler. Ellers kan du læse mere om den offentlige transport her: https://discoveratlanta.com/explore/transportation/getting-around/

Husk, at det kræver ESTA eller visum (hvis du ikke kan få et ESTA) at komme ind i USA. Har du ikke lavet dit ESTA på forhånd, så bliver du formentligt nægtet adgang på dit fly. Det er heldigvis nemt (hvis du har et dansk pas), og det koster kun $21. Se mere her: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/usa. Det skal laves min. 72 timer før afgang, men du kan sagtens gøre det flere uger før, da dit ESTA holder i to år.

Hvad jeg nåede at opleve ind imellem arbejde og præsentationer

Jeg har aldrig været på konference eller noget lignende, men det var en interessant oplevelse at forsøge at presse maksimalt sightseeing ind mellem alt vores arbejde. Det første (og vigtigste på planen) er selvfølgelig alle de klassiske amerikanske ting man ser på YouTube og TikTok, så vi startede med en tur til supermarkedet Target. Vi var der på vores første dag, og vi var alle voldsomt trætte, så vi var nok ikke helt normale – men det var altså en sjov oplevelse. Først brugte vi alt for lang tid på at grine af kopholderne på vognene, og derefter væltede vi bare rundt mellem hylderne og kiggede på ting. Det bliver aldrig kedeligt, at alt er mega-size, og at man kan købe pakker med 500 styks smertestillende. Et par dage senere var vi også en tur forbi Walmart, men det var desværre ikke en af dem, hvor man kunne se våben. På en eller anden måde kom jeg ud fra begge besøg med en hel pose fyldt med alt muligt mærkeligt som nu skulle presses ned i min lille carry-on.

Næste stop er selvfølgelig diverse madsteder! Mit eneste ønske var Chipotle, og det levede nogenlunde op til forventningerne (vi fik det som UberEats, og det er aldrig helt det samme). Derudover spiste jeg Willy’s Mexicana Grill (forslået af vores dejlige chauffør, der hentede os i lufthavnen), hvilket jeg faktisk må sige var bedre end Chipotle. Herudover var vi flere gange forbi Waffle House. Jeg kendte ikke selv til stedet, men åbenbart er der en Jonas Brothers sang om stedet, så det var nu blevet et must-see – og det viste sig hurtigt, at stedet havde fortjent den plads. Det var et super amerikansk diner-agtigt sted, hvor man skal lede langt efter grøntsagerne. Jeg fik en morgenmadstallerken med hashbrowns, scramble eggs og toast. Hertil tilføjede jeg selvfølgelig en vaffel med blåbær og pekannødder. Lad os bare sige, at det var nødvendigt at rulle ud derfra. Tjeneren var virkelig sød og helt oppe og køre over, at det var vores første besøg her. Så hun insisterede på et fællesbillede med Waffle House-hatte (som jeg gætter normalt er til børn), og det sagde vi da bestemt ikke nej til!

Specifikt til Atlanta, så kommer man ikke udenom The World of Coca-Cola, hvilket er et stort reklameland for Coca-Cola. En voksenbillet koster $21, og hvis man ikke er heldig (som det viste sig, at vi var), så kan det nok godt betale sig at købe billetterne på forhånd. Jeg havde faktisk glædet mig ret meget, men jeg synes ikke, at det levede op til forventningerne. Det var meget gimmicky, og man stod i kø til absolut alt. Hertil følte jeg en mangel af kritik af Coca-Colas historie – alt var bare fremstillet som om, at Coca-Cola var Jordens mest fantastiske og uproblematiske opfindelse. Dog var smagsprøveområdet ret sjovt, da man her kunne smage Coca-Cola produkter fra hele verden. De havde også en killer shop, og jeg fik en fed vintage-looking t-shirt. En den helt modsatte boldgade var vi en tur forbi David J. Sencer CDC Museum. CDC står for Center for Disease Control and Prevention, og de har hovedkontor i Atlanta, og da vi alle sammen er en flok globale sundhedsnørder, så var det et must at smutte en tur forbi. Det lå i gåafstand fra vores hotel, men bor du centralt i Atlanta, så kræver det en taxa/Uber ud af byen. Det er ikke noget stort museum, men der er gratis indgang (husk at medbringe pas!), og jeg synes, det var virkelig interessant. Der var fortælling om CDCs historie, men også en masse om specifikke sygdommes historie og indflydelse.

Den sidste dag havde vi ingen planer om mit fly havde først afgang kl. 18.30, så jeg gik bare efter maksimal sightseeing. I ægte dansker manér, så gik var bare afsted på gåben og så, hvor langt vi nåede. Turen startede i Downtown, hvor man kan se den olympiske park, Mercedes-Benz Stadium, Georgia Aquarium, The World of Coca-Cola og Civil and Human Rights Museum. Derefter bevægede vi os nord på mod Midtown. I klassisk amerikansk stil, så kan man godt mærke, at det er et bilcentrisk land, da der er langt mellem alting – selv midt i en storby. Men til sidst kom vi til Midtown (som også reklamerede med at være ”walkable”). Her finder man mange butikker og restauranter, og det føles noget mere som en by, hvor folk lever og ikke bare arbejder. Bevæger man sig videre fra Midtown rammer man Piedmont Park, der bestemt er et besøg hver – her kan man endda se Atlantas første cykelsti, der blev bygget i 2013. Hele dagen var vi på jagt efter en turistbutik (det fandt vi ikke) og et sted, hvor man kunne købe frimærker (det kan man åbenbart kun på posthuse, og de har lukket i weekenden), så jeg endte med at købe mine magneter i lufthavnen.

Mit bedste råd til Atlanta, hvis du er 21-35 år, er at tage en tur på Dark Horse Tavern. Det er en bar vi fik forslået af nogle af de lokale studerende, da vi ville i byen lørdag aften. Ved første øjekast lignede det bare en helt almindelig bar med et godt dansegulv, men så fandt vi ud af, at der var karaoke med live-band i kælderen, og det er helt 100 percent en af de bedste byture, jeg nogensinde har haft. Vi skrålede med til alt fra Metallica til Taylor Shift hele natten, og jeg havde ingen stemme tilbage.

Emory Morningside Global Health Case Competition

Selvom vi havde tid til sjov og spas, så var vi jo afsted for at lave noget. Emory University havde indlogeret os på Emory Conference Center Hotel, der er placeret i udkanten af campus, så vi fik lov til at mærke den amerikanske college-stemning.

Vi havde fået udleveret casen nogle dage før vi tog afsted til USA, så vi var allerede i gang med vores løsning, men de to første hele dage gik stadig med arbejde videre. Torsdag aften afleverede vi vores PowerPoint, og fredag morgen begyndte det hele rigtigt. Først med stor morgenmad, hvor alle holdene, dommerne og hele projektet blev præsenteret. Vi var alle klædt i uni-tøj, og SDU havde fint sponsoreret nogle t-shirts til os – og selvom jeg synes, at SDUs merch ikke er det kønneste, så var vi faktisk ikke dem med det værste merch! Vi skulle først præsentere senere på dagen, så vi havde en masse tid til at drukne i nerverne, samt klæde om til business casual (hvilket var dresscoden). Jeg endte med at være så glad for vores præsentation – vi gik ikke videre til finalen, men det gjorde mig faktisk ikke noget. Jeg lærte sindssygt meget af arbejdet, og så var det også bare en stor oplevelse at få lov til at være med. Emory University gjorde også meget for det sociale, så vi var fx ude og bowle med de andre hold og endte med at blive gode venner med Yale-holdet (som også blev vinderne, hvilket de bestemt havde fortjent).

Jeg vil rigtig gerne tilbage til USA, og jeg har altid været fascineret af både kulturen, men også det ekstremt varierede landskab. Jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage til Atlanta igen, men jeg kunne bestemt godt se mig selv besøge resten af Georgia – så stort tak til Emory University for oplevelserne!